Samarbejde mellem Simply Chocolate og HN Group A/S

”Netop sporbarhed og miljøhensyn er vigtige parametre for valg af folie og producent,” udtaler Simply Chocolate indkøbschef Kristian Bøgelund Hansen

I et konstruktivt samarbejde mellem Simply Chocolate og HN Group A/S er det lykkedes at fremstille en chokoladestøbeform i thermoformet APET-folie, som afløser til en sprøjtestøbt form.

Fordelen for Simply Chocolate ved denne nye APET engangsbakke er en effektivisering af produktionen, idet der ikke kræves løbende rengøring og vedligehold. For Simply Chocolate er det vigtigt, at de nye bakker er produceret i Danmark, hvor sporbarheden af folien er fuldstændig, og det er ligeledes vigtigt med et grønt afsæt, da denne APET folie består at 80 % genbrugsplast. Folien kan genbruges og er fødevaregodkendt med tilhørende migrationstest.

”Netop sporbarheden samt hensyn til miljøet gør, at det for os er vigtigt at have en kort afstand til vores leverandører. Igennem samarbejdet med HN Group A/S opnår vi stor fleksibilitet – både med hensyn til forecast såvel som hurtige leveringer”, udtaler Indkøbschef Kristian Bøgelund Hansen.

Læs mere om thermoform produkter her