HN Group producerer 700.000 ansigtsvisirer om ugen

Fra ide til færdigt produkt på 10 dage.

”For blot 4 uger siden kendte vi intet til dette behov, og fra salgsdirektørens ide med saks og papir og frem til i dag har rigtig mange mennesker knoklet for at følge med behovet,” udtaler CEO Henrik Nicolajsen fra HN Group A/S i Billund.

Hastigheden er afgørende.
Det tog blot 10 dage fra ide, til det første ansigtsvisir var færdigproduceret. Fra starten af maj måned åbner HN Group A/S endnu en produktionslinje af ansigtsvisirer og tredobler dermed produktionsantallet til i alt 700.000 ansigtsvisirer om ugen.  
”Med en hurtig produktion og en meget lav pris, er det muligt at dække det store behov vi oplever.. Vi ser behovet er udvidet fra det primære sundhedspersonale på sygehusene til også at rumme alle de mange udsatte ansatte uden for sygehusene, der hver eneste dag arbejder i tæt kontakt med andre mennesker,” uddyber Henrik Nicolajsen.

Danmark hjælper Danmark – og EU.
Ansigtsvisirerne er helt igennem danskproduceret hos HN Group A/S i Billund og distribueres i et samarbejde med salgsselskabet Hounisen Laboratorieudstyr A/S. Udover at producere til den danske sundhedssektor og liberale servicefag er det også muligt at levere ansigtsvisirer til de EU-naboer, som forespørger på leverancer. 

Fakta:  
HN Group A/S i Billund er ISO 13485 medicocertificeret, og specialiseret i teknisk plastproduktion, hvor vi sprøjtestøber og thermoformer tekniske emner til industrielle virksomheder. Derudover har vi opbygget en stor erfaring i medicinalbranchen.
”Ovenstående samarbejde og sammenbragte kompetencer ift. produktion og distribution af værnemidler er optimale, og vi synes, det giver mening at fortsætte, lige så længe behovet er til stede”, fortæller CEO Henrik Nicolajsen, HN Group A/S.
For yderligere information kontakt HN Group A/S – www.hngroup.dk/kontakt/